Sund Sex Skolen


Om Sund Sex Skolen

Undervisning for voksne

Tidsbestilling

Brevkasse

Dette spørgsmål er stillet anonymt til sexologen på SundSexSkolen.dk.
Har du lyst til at stille et spørgsmål? Gør det her.


Besvaret d. 18/08/2008      Alder: 16      Køn: Pige

Det gør ondt når vi har sex

Spørgsmål:

Hej brevkasse!
Jeg har et problem, som jeg håber du kan hjælpe mig med. Jeg har en kæreste som jeg har kendt i 4 måneder, og nu har vi prøvet at gå i seng sammen - men det gør vildt ondt på mig. Jeg troede bare det gjorde ondt første gang , men vi har prøvet flere gange og det er ligesom om, at han har svært ved at komme ind og så gør det ondt. please hjælp mig, hvad skal jeg gøre?
hilsen den fortvivlede


Svar:

Hej ! Det skal jo helst ikke gøre ondt, men være dejligt, at have sex med hinanden. Har I brugt lang tid til at kæle med hinanden først, så du bliver seksuelt ophidset og våd - for ellers vil det gøre ondt på dig. Læs evt. lidt mere på hjemmesiden under "Sex med hinanden".Ellers kan I jo prøve det først - giv jer god tid til at kunne slappe af. Og har du mærket efter om du har lyst til at have sex med din kæreste?! for ellers kan det også være svært at blive våd, så det ikke gør ondt. Husk, at du skal føle efter hvad der er det rigtige for dig. Hvis disse 2 ting er afprøvet, så kan det jo også være, at du har fået en rift eller har noget svamp eller betændelse i skeden, så tal med din læge om at blive undersøgt for det (lægens tlf. nr. er på dit sygesikringsbevis). Nogle få piger oplever at skedemusklen ligesom kramper sammen, når der indføres noget i skeden, det vil lægen også kunne mærke efter om det er det du lider af. Men i første omgang så tal med din kæreste, og prøv jer forsigtigt frem, brug evt.lidt spyt på fingrene, når I rører ved hinandens kønsorganer. Held og lykke!

Hilsen Rikke Thor


For at gå tilbage til listen med spørgsmål klik her eller brug tilbage-knappen i din browser.

Sund Sex Skolen - sundsex@sundsexskolen.dk - www.sundsexskolen.dk - Tlf. 6223 4070 Hverdage kl. 9 – 13