Sund Sex Skolen


Om Sund Sex Skolen

Undervisning for voksne

Tidsbestilling

Brevkasse

Dette spørgsmål er stillet anonymt til sexologen på SundSexSkolen.dk.
Har du lyst til at stille et spørgsmål? Gør det her.


Besvaret d. 17/11/2012      Alder: 24      Køn: Pige

Onani og min læge

Spørgsmål:

Hej Brevkasse. Jeg er en pige på 24 som oplever at blive tør når jeg onanerer. Jeg har lyst når jeg går igang og synes det er dejligt, men jeg bliver altid tør midt i det hele og må holde en pause, ofte når jeg er blevet meget tændt. Jeg har været ved lægen fordi jeg var bange for at min hud dernede var ved at sprække lidt, det gjorde efterfølgende meget ondt. Da min læge fik at vide at det var kommet ved at jeg elsker med mig selv sagde hun til mig, at det skulle jeg bare vide var "uanstændigt" og noget "pæne piger ikke skal gøre". Jeg gik hjem og var flov og ked af det og lidt vred. For skal lægen blande sig i hvad jeg gør!?? Jeg er nu blevet helt "bange" for at onanere og tænker om lægens kommentar kan sidde i baghovedet på mig, så jeg lægger bånd på mig selv, endnu mere end tidligere, så jeg også nu har skam og skyld at tænke på, og mon det kan påvirke kroppen så den ikke "kan"? Jeg læser her i Brevkassen at du fortæller forældre at piger onanerer. Men taler du også med læger? For måske det er sådan, at det i lægekredse kun er normalt og accepteret at drenge onanerer medens det anses for meget forkert at piger gør det? Min læge sagde også at det var ufint at bringe det på bane, har jeg været grænseoverskridende, nu er jeg blevet så meget i tvivl på mig selv!? Med venlig hilsen Den ulykkelige


Svar:

Det er helt normalt og naturligt at onanere - som du også kan læse på vores hjemmeside - så bliv endelig ved med at nyde det.

Du bestemmer selv om det andre folk siger, skal kunne "ødelægge" din oplevelse - der er så mange der siger så meget. Man kan skifte læge hvis man ikke kan lide sin læge.

Mange hilsener fra Rikke


For at gå tilbage til listen med spørgsmål klik her eller brug tilbage-knappen i din browser.

Sund Sex Skolen - sundsex@sundsexskolen.dk - www.sundsexskolen.dk - Tlf. 6223 4070 Hverdage kl. 9 – 13