Sund Sex Skolen


Om Sund Sex Skolen

Undervisning for voksne

Tidsbestilling

Brevkasse

Dette spørgsmål er stillet anonymt til sexologen på SundSexSkolen.dk.
Har du lyst til at stille et spørgsmål? Gør det her.


Besvaret d. 08/03/2009      Alder: 17      Køn: Dreng

kommer for hurtigt

Spørgsmål:

Hej!
Jeg har et problem, når jeg er sammen med min kæreste så kommer jeg inden hun har nået at få noget ud af det. Vi ligger og kæler og kysser og så lige pludselig så kommer jeg. Eller også når jeg lige at komme ind i hende og så får jeg udløsning. Hun siger det ikke gør noget, men jeg kan mærke at hun ikke får noget ud af det. Hvad skal jeg gøre for at kunne holde længere?


Svar:

Hej!
Det er meget almindeligt at især unge fyre kommer rigtig hurtigt, og endvidere er det også meget almindeligt at piger skal bruge meget længere tids forspil end drenge for at blive seksuelt ophidsede og våde. Og mange piger har svært ved at komme uden stimulering direkte på klitoris.
Jeg har et link her til sexlinien hvor jeg ret udpenslet har fortalt noget om hvad man kan gøre hvis man kommer for hurtigt. Læs gerne her:
Sexlinien - tema - for tidlig sædafgang Kort fortalt (det som står i linket): du kan opøve evnen til at holde længere tid ved at onanere lige til du er ved at få udløsning og så stoppe, - du fortsætter så et par gange med det inden du lader udløsningen komme.
Du kan også onanere lige inden I er sammen , for næste gang tager det ofte lidt længere tid. Eller du kan lade det komme og så bruge de ca. 20 min. - til du kan få den op at stå igen - til at røre og kæle for pigen.
Det kan også være fordi du efterhånden bliver mere nervøs for at det skal ske, og så forstærkes det.
Så det er også en rigtig god ide at tale med pigen om det, så det ikke bliver pinligt, men noget I kan hjælpes ad med at komme videre med, så det bliver godt for jer begge 2.
Håber du/I kan bruge det.....
Ellers skriv igen.
Hilsener fra Rikke


For at gå tilbage til listen med spørgsmål klik her eller brug tilbage-knappen i din browser.

Sund Sex Skolen - sundsex@sundsexskolen.dk - www.sundsexskolen.dk - Tlf. 6223 4070 Hverdage kl. 9 – 13